FORENINGS- OG FRITIDSLIV

TEMA B - HVOR GÅR DIN GRÆNSE?

”Børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb, kan opleve alvorlige psykologiske og sociale skadevirkninger, der ofte følger ofrene i deres voksenliv. Både drenge og piger i alle aldersgrupper og på tværs af kulturer og socialklasser kan blive udsat for seksuelle overgreb. Overgrebene kan ske overalt, hvor børn og unge færdes. Det kan ske i børnenes hjemlige miljø eller netværk, i institutioner, foreninger, via internettet og andre it-baserede teknologier – alle sammen steder, hvor børn og unge opbygger relationer og tillid til deres omgivelser. En tillid, der netop gør overgrebene mulige.”

Kilde: Vidensportal.dk/seksuelle overgreb

På denne side finder du forskellige film, der sætter fokus på både problemstillinger og muligheder i relation til grænseoverskridende og krænkende adfærd i børn og unges fritidsliv – også på nettet.

Filmene kan ses af både børn og voksne. De tilhørende refleksionsspørgsmål er dog i denne sammenhæng tiltænkt ledere, trænere, instruktører, undervisere og frivillige i forenings- idræts- og fritidslivet.
Se filmene alene og gerne sammen med dine kollegaer ved kurser, seminarer, workshops, udviklingsmøder og lignende og få inspiration til udvikling af din praksis og leve- og samværsregler.

SPOT ALBERT

Skal mobilen med i omklædningsrummet? Hvilke aftaler og regler har I?

Refleksionsspørgsmål
  • Hvem har et problem i spottet? Hvad er problemet?
  • Hvad tænker du om den frivilliges måde at håndtere situationen på?
  • Hvad kan være årsag til, at Albert ikke fortæller, hvad der er sket?
  • Skal mobilen altid forbydes i forbindelse med jeres aktiviteter eller?
  • Er der behov for ændrede aftaler/regler vedrørende brugen af mobiltelefoner i din forening?

SPOT VILLADS

Skal mobilen med på ture og aktiviteter? Hvilke aftaler og regler har I?


Refleksionsspørgsmål

  • Hvad tænker du om den frivilliges måde at håndtere situationen på?
  • Skal man som voksen altid gribe ind, hvis børnene begynder at filme eller tage billeder af hinanden?
  • Hvilke konsekvenser kan deling af billeder på nettet kan have, hvis det sker med accept? Uden accept?
  • Skal mobilen altid ”blive hjemme” eller?
  • Hvordan og hvornår kan du tale med de børn og unge, som du har med at gøre, om deres mobil- og internetadfærd? Og skal du det?

FILM FESTEN

Der er sommerafslutning i en ungdomsforening. Formanden holder tale for de unge medlemmer, og så bliver der ellers festet efter alle kunstens regler.


Refleksionsspørgsmål

  • Overvej, om overgrebet kunne have været sket uden alkohol i blodet.
  • Der er ikke så mange års forskel på formanden og det kvindelige medlem. Han er 21 og hun er 17. Er det så et problem, hvis de bliver kærester?
  • Har I leve- og samværsregler på dette område i din forening?
  • Hvordan vil du reagere, hvis du er vidne til sådan et overgreb? Og hvilke konsekvenser kan formandens handling have? For ham og for medlemmerne?

INTERAKTIV FILM VILLADS

Klassens klovn, altid med på noget sjovt og grænseoverskridende. Eller er han? Se tre forskellige slutninger på filmen.

Refleksionsspørgsmål
  • Prøv at læse både de negative og de positive beskeder, som Villads får, højt. Hvad tænker du om det? Gør det nogen forskel på din mening om at dele billeder af hinanden?
  • Hvilke billeder kan du og andre dele i din forening uden at virke krænkende?
  • Kan det være ok, at du som leder, træner, instruktør, underviser eller frivillig inviterer børn og unge med hjem?
  • Hvori består det grænseoverskridende i denne film? Sammenlign de tre slutninger på filmen.