Laus version

Jeg tilbød at følge Frida hjem. Vi har været kærester, og jeg ved, hun er bange for mørke. Hun sad bag på min cykel og holdt om mig – helt nede på maven. Sådan gjorde hun også, da vi var kærester.

Vi snakkede om at være kærester. At hun savnede mig, selvom det var hende, der slog op. 

Jeg ville gerne snakke mere med hende om det og standsede næsten ud for Fridas hus. Så kunne vi lige få snakket det sidste stykke vej. Hun tog min hånd. Smilede sødt til mig. 

Tæt på Fridas hus lagde jeg min cykel i vejkanten og ville sige godnat og give hende et kram. Hendes forældre er ikke så vilde med mig, så jeg trak hende med om bag udhuset. Hun spurgte, hvad jeg ville. Jeg svarede, at jeg bare ville sige godnat, og så kunne hun sige tak for turen. Vi har knaldet der bag udhuset før. I sommer. Vi kunne begge huske det og grinede. 

Jeg kyssede hende, og hun kyssede mig og gned sig op af mig. Jeg kunne mærke, hun havde lyst til at knalde, så jeg forsøgte at knappe hendes bukser op. Vi væltede om i græsset, men det var skide vådt og koldt. Jeg tror, jeg kom til at lande oven på Frida. Det var ikke med vilje. Hun ømmede sig, så jeg rejste mig op. Hun blev bare liggende i græsset. Jeg sagde godnat og cyklede hjem. Jeg tror, Frida blev lidt skuffet over det.

Der skete ikke mere.. men nu siger hun, at jeg voldtog hende. Hun lyver helt vildt. Hvorfor… det ved jeg ikke.